Omfangsdræn

Hvis der trænger vand ind i din kælder, kan det bl.a. skyldes nedsivende vand eller for højt grundvand. I de fleste tilfælde kan det afhjælpes med et omfangsdræn. Et omfangsdræn er dog ikke nogen garanti for en tør kælder, men en mulighed for afhjælpning af fugt på kældervægge ved sænkning af grundvandstanden og isolering af kælderen, som derpå gøres mere brugbar.

Et omfangsdræn kan sammenlignes med en nedgravet tagrende. Den ligger på ydersiden af fundamentet, og leder overskydende vand væk fra soklen. For at etablere et omfangsdræn er der flere forundersøgelser, der skal udføres. Det er vigtigt at vide, hvor dybt fundamentet er, og hvor udledningen af den overskydende vand skal foregå.

For at have den ønskede effekt skal omfangsdrænet ligge 30 cm under gulvet. I mange gamle huse er fundamentet ikke dybere end gulvet, så derfor skal der i disse tilfælde indregnes ekstra fundering.
Et omfangsdræn skal altid føres til en sandfangsbrønd før udledning til kloakken sker. De regnvandsmængder vi oplever i Nordsjælland og Københavnsområdet i disse år, giver opstemning i kloakkerne. Derfor skal man typisk etablere en pumpebrønd mellem sandfangsbrønden og den endelige udledning til kloaknetværket.

Der skal i etableringen af omfangsdrænet tilsluttes et dræn 30 cm over den højeste opstemningskote for at undgå tilbageløb. I dagens Danmark oplyser kommunerne højeste opstemningskote som ”terræn”. Det vil sige, at hvis man ikke placerer en pumpebrønd, vil der ved opstemning presses store mængder af kloakvand tilbage i drænet.

Pris på omfangsdræn er individuelt, alt efter dybde og isolering, men vil typisk ligge mellem 5.000,00 kr. og 10.000,00 kr. pr. meter inkl. moms.

Har du nogen spørgsmål angående omfangsdræn, så kontakt os på 4581 7031 eller udfyld vores kontaktformular for en samtale eller et uforpligtende tilbud på etablering af omfangsdræn i Nordsjælland og Københavnsområdet.

Se et udvalg af vores tidligere projekter på vores referenceside.

Kontakt os og få et tilbud

Send os en besked ved at udfylde felterne nedenfor og vi vil vende tilbage hurtigst muligt.

Vedrørende:

Murerarbejde

Kloakarbejde